Nå, men Ehealth eller digital sundhed er åbenbart ikke lutter lagkage. Ifølge nedenstående infograph fra Insurance Quotes leder Ehealth til en ny form for hypokondri: cyperkondri (og jeg troede slet ikke, vi sagde 'cyper' mere).
I USA tjekker 56 % nettet for sundhedsinformationer og 35 % har brugt nettet til at stille en diagnose hos dem selv eller en anden. Men er hypokondri virkelig faren? Mon ikke udfordringen findes i indholdet på nettet? Sundhedsvæsenet har et ansvar for, at patienterne kan finde de rette oplysninger eller sendes videre til traditionel medicinsk behandling, hvis det er det, der er brug for. Oplysningerne skal ranke højst i søgemaskiner og være tilgængelige på sociale medier oig andre steder, hvor patienterne befinder sig.
Patienterne holder sig ikke fra nettet. Sundhedsvæsenet bliver nødt til at være en del af det.
Hele 95 % af USAs sundhedsprofessionelle kommunikerer med patienterne via printede pjecer. Men patienterne bruger deres mobile enheder. Det danske sundhedsvæsen er godt på vej med telemedicinske løsninger, men mon ikke vores statistik ligner den amerikanske?
Patient empowernemt er det helt store buzz-koncept i nutidens sundhedsvæsen. Patienter skal 'empowers' til at medvirke og tage aktiv del i deres egen helbredelse. Patienterne bruger allerede nettet til at finde oplysninger om deres sygdom og behandling og de indgår i digitale fællesskaber med deres sygdom som omdrejningspunkt (eksempelvis cancer.dk eller patientnetværk på sundhed.dk)
I patient empowerment spiller digital teknologi en vigtig rolle. Infographen herunde rviser, hvordan patienter bruger apps mm. i deres behandling og sundhedsfaglige og pharmaceutindustrien udvikler sig i en digital retning. Inforgraphen er amerikansk, men vi er ikke så langt bagefter herhjemme. I region Hovedstaden er flere sundhedsapps undervejs, ligesom patientforeningerne har gang i spændende tiltag. Det kan du læse mere om her.
Via Twitter – og helt tilfældigt stødte jeg tidligere i dag på en fantastisk ungarsk læge og fortaler for kombinationen af medicin og sociale medier: Bertalan Meskó. Meskó viser sig ved nærmere eftersyn at være ’the man’, når det gælder social media og medicin – som jo i foråret blev et af mine nye arbejdsområder.
Meskó begyndte sit arbejde med sociale medier i 1996, mens han studerede medicin i Ungarn og blev kendt som Dr. Twitter, da New York Times beskrev, hvordan han brugte Twitter til at få råd om og diagnostisere en 16-årig patient. Meskó gør det klart, at han aldrig kunne gøre noget sådant, hvis han ikke havde opbygget et stærkt community af vidende ’followers’, som han stolede på. Han har i dag knap 19.000 af slagsen.
Ulig signe lægekollegaer, der ofte mener, at sociale medier er spild af tid, udtaler Meskó:
“I don’t have time not to use social media because social media can help me filter the torrent of new medical information that pours out every minute of every day.”
Og det er blevet Meskós hjertesag at udbrede sin viden som sociale medier til andre sundhedsfaglige, da han erfarer, at der er et stigende antal e-patienter (som eksempelvis e-patient Dave, som du skal læse om, hvis du ikke kender ham), der bruger sociale medier til at søge information om sundhed, men hospitalerne følger ikke med.
Derfor har han skabt Webicina, der er et gratis site, hvor både klinikere og patienter kan finde co-created information om sygdom og sundhed. Men det mest interessante er hans gratis online-kurser, hvor sundhedsfaglige (eller andre interesserede) kan lære om sociale medier og medicin via simple Prezi-præsentationer. Kurset består af 16 moduler, der hver afsluttes med en test.
Indtil videre har omkring 1000 mennesker (fortrinsvist fra USA og Australien) taget kurset og opnået titlen ’ultimate expert’. Nok er omstændighederne anderledes i USA, hvor ’public healh care’ desværre ikke helt er det samme, som vi forstår ved ordet herhjemme. Selvom regionerne i Danmark ikke skal tiltrække deres patienter eller sælge deres ydelser, er der stor værdi at hente i brugen af sociale medier. Så hermed en opfordring til at kigge på Meskós kursus. Man kan jo altid sortere de ting fra, man ikke kan bruge og lade sig inspirere af det øvrige. Ingen tvivl om, at jeg skal have skubbet nogle læger og sygeplejersker i Meskós retning.
Hør mere om Meskós arbejde i videoen fra hans keynote til Doctors 2.0 i Paris sidste år:
I mit arbejde med digital involvering i Region Hovedstaden beskæftiger jeg mig ligeledes med mobilteknologi og apps. Jeg er således projektleder på to app-projekter i regionen – og det har åbent en forunderlig verden af teknologi, der bliver brugt til kæmpestor nytte. Jeg er sikker på, at mange finder nytte i Angry Birds eller Instagram, men mobilteknologi kan bruges til at styrke Patient Empowerment (Den hvide verdens buzz- word, der beskriver, hvordan patienter i at opnå større viden om deres sygdom og derved yde større egenomsorg). Et andet buzz-word er telemedicin, hvor patienter kan tilses uden at lægen er fysisk tilstede.
I et af app-projekterne har vi gennem en workshop kortlagt, hvad patienter, borgere og sundhedspersonale i regionen ser størst behov for. Tendensen var, at der er behov for teknologier, der kan styrke patienterne i deres behandlingsforløb, en app, der kan hjælpe med at finde vej til hospitalerne og teknologi der gør, at patienter kan dele erfaringer med hinanden. Helt konkret endte vi med 5 idéer til, hvad der skal arbejdes videre med:
Way finding: find vej til og på hospitalet
Tidslinje, der skal give overblik over behandlingsforløb
Gamification: læring om sygdom gennem spil
Gravid-app med deltagelse fra regionens fødeafdelinger
Erfarings-app: en slags Tripadvisor for sundhedsvæsenet
Vi arbejder i øjeblikket videre med et par af idéerne og forventer at have en app på gaden I 2013. Det bliver ikke den første app I Region Hovedstaden. Her er allerede en app for mennesker, der er i berøring med demente, og så er der en app for depressive på vej. Og heldigvis er vi ikke alene om at skabe sundheds-apps. European Directory of Health Apps er netop blevet publiceret. Den indeholder mere end 200 sundheds-apps. Tag et kig på de mange måder, hvorpå teknologi kan hjælpe patienter eller forebygge sygdom.